Politiske mærkesager

Ansvar i eget liv
for dig selv og dine.

Mine Kompetencer ligger primært inden for sundhedssektoren og beredskaber.

Med 36 års ansættelse inden for ambulance, brand og redning, har jeg en bred erfaring inden for området.

Sygehuse og behandling

Lønnen skal markant op i alle faggrupper i den lave eller de lavere ender.

Arbejdet og tilfredsstillelsen ved at arbejde med mennesker skal tales op.

Behandlingsgaranti på livstruende sygdomme.

Personalet skal føle sig sikre i ansættelsen, både i forhold til omstruktureringer og i forhold til registreringstyrani.
Personale skal ikke frygte manglende dokumentation af udført arbejde.

Sygeplejeuddannelsen skal være en mere anskuelig basis uddannelse, med overbygninger i specialer der honoreres.

Social og Sundhedsassistenter SOSU, skal med efteruddannelse og anciennitet kunne være et springbræt til Sygeplejerske.
Sundhedsuddannelserne skal rettes mod det mere praktiske og mindre teoretiske.

Sundhedssektoren skal rettes mod mindre registreringetyrani, personalet skal bruge tiden til patienterne og ikke på registering.

Folkesundhed og Sundhedsøkonomi.

– Man kan bruge ubegrænsede mængder af penge i sundhedssektoren.
– Bruger vi pengene rigtigt, eller er der områder, hvor vi mangler indsats.
– Har vi ikke råd fordi pengene bruges forkert?

– Gratis morgenmad i skolerne. En god start på dagen er vigtig for dagens videre forløb.

– Ventelister på livstruende sygdomme, som cancer tolereres IKKE.

– Gratis tandbehandling – Tænder og tandstatus har en utrolig stor betydning for helbredet. 

– Alle borgere over 85 skal selvstændigt, men under vejledning, tage stilling til hvilke ønsker de har til livet, hvis de pludselig rammes af sygdom, både akut og ikke akut.

– Tilbud om PSA-test til mænd. (Test for prostatacancer)

– Tilbud om HPV vaccine til alle drenge og mænd. (Test for Clamydia)

– Endelig er der i samfundet et samlet behov for, at vi som borgere yder med, det vi evner og formår. Vi skal, alle borgere skal vi løfte på den samme opgave.

Vold både i samfundet og i parforhold.

Terapi og undervisning der skal forebygge vold i samfundet.
– Gratis parterapi.
– Gratis rådgivning med døgnåben.
– Kvindekrisecentre opprioriteres.
– Større bevidsthed om Psykisk vold.
– Undervisning i anti-vold i skolerne.
– Natteravne opprioriteres.
– Hård og konsekvent dom ved vold og i særdeleshed ved gentagelser.

Børn og unges brug af stoffer og alkohol.

Børn og unges trivsel er væsentlig, det er i grund og bund vores guld, det er som et træ vi planter i vores have.
Vi skal sørge for at børnene trives og forstår vigtigheden af deres bidrag til samfundet, samtidig med det er anskueliggjort for børnene, hvad deres fortjeneste bliver.

Unge skal fra et tidligt tidspunkt undervises i, konsekvensen af at indtage stoffer. Undervisningen skal forestås med stor inkludering af tidligere misbrugere.

Børn og unges, trivsel og undervisning.

Børn og unges trivsel er væsentlig, det er i grund og bund vores guld, det er som et træ vi planter i vores have.

Der skal være ligeså god plads til de boglige børn, som der er plads til de ikke-boglige børn.

Misrøgt og misbrug af børn skal have NUL TOLLERANCE – Straffen skal være hurtig og hård, både når der er tale om sexuel og ikke sexuel misbrug.

Psykiatrien

Alle borgere skal tilbydes døgnåben adgang til en psykiatrisk skadestue.

Vi skal behandle os ud af kriserne, hellere end vi skal medicinere os ud af kriserne.

Hvis der erkendes en psykisk diagnose der kan medicineres, så skal medicin tilbydes.

Sociolance til de udsatte og sårbare borgere skal etableres på Bornholm. (ambulance der besøger i nærområdet)

Ældre, Pensionister og handicappede.

Vi bliver stadig flere pensionister, men vi bliver også i stadig bedre form, og mange får lyst til at arbejde længere.
Det skal vi have lov til, uden den store løn eller pensions-reduktion, for det styrker både den enkeltes tilfredshed, dennes fysiske form og vores arbejdsmarked.
Vores service i ældresektoren skal ikke reduceres, tværtimod skal den bevares som den er idag eller forøges. Det skabes der grundlag for når flere arbejder længere.

Militær og Beredskaber

Det danske militære beredskab skal styrkes, og vores bidrag til Nato skal forblive på mindst 2 pct. af BNP., gerne mere i den her tid.

De danske militærberedskaber skal i større grad være fleksible, sådan at pludseligt truende situationer kan imødegås og afværges.

De danske beredskaber i form af ambulancer, brand og civilt beredskab, skal styrkes.

Alle danske kystnæreberedskaber skal tage stilling til deres indsats i tilfælde af drukneulykker ex., hvor en bil er kørt i havnen, eller hvor en druknet er mere end en meter under overfladen.

Arbejdet for Bornholms sag i Folketinget er vigtig, og samarbejdet om dette vil jeg rigtig gerne have i samarbejde med Lea Wermelin. 

Bureaukrati og Registreringsparadis

Samfundet er indhyldet i alt for meget unødig registrering, som ikke bliver brugt.

Registrering kan bestemt være påkrævet, og have sin begrundelse, men det er altså vigtigt personalet føler sig trygge i deres arbejde og, at der er tillid til personalet.
Det er ikke tilfældet idag, personalet føler sig overvåget, og med manglende tillid til det arbejde de udfører.
Jeg har min daglige gang i sundhedsvæsnet, og taler med personalet der.
Det er min oplevelse at personale fravælger arbejde med baggrund i de føler utryghed i ansættelsen pga. dokumentations og registrings tyrani.
Det jeg selv oplever er at personalet er på kontoret bag en computer, istedet for inde ved patienterne.
Personalet arbejder bare efter regler og de rammer der er givet i systemet.

Mine Bornholmske mærkesager

– Trafikal ligestilling for Bornholm skal bevares. – Etablering af ILS (landing i tåget vejr)
– Hospitalets udvikling følges og teknologiske muligheder indføres
– MR-Scanner, PET-Scanner, Røngtenudstyr skal være tilstede på Bornholm
– Læger i turnus, skal løse lægemangel på Bornholm.
– Patientrejser, skal foregå efter eget ønske, fly, færge, egen bil etc., uanset om det er efter eget sygehusvalg.
– Folkemødet skal bevares på Bornholm.
– Økonomiske støtteordninger skal gøres permanente, sådan at den Bornholmske økonomi får kontinuitet.
– Sociolance på Bornholm.

Socialdemokraterne

Forside